|
Så gik turen til Tyskland nærmer bestemt Falkenstein som ligger lige op af grænsen til Tjekkiet, det blev en god tur.
Jeg kørte derned torsdag aften. Denne gang skulle jeg køre alene. Derfor kørte jeg 4 timer, sov 6 timer i bilen og kørte de sidste 4 timer tidligt om morgenen. Jeg har ofte haft problemer med ryggen, når jeg skal køre længere ture, men det her fungerede faktisk for mig. Mine forældre var taget derned 2 dage før og havde en lille ferie så det var super. Det betød også jeg havde mulighed for at køre cykel ruten både fredag og lørdag.
Jeg har kørt løbet 2 gange før og har ikke været så glad for nedkørslerne, så ville gerne køre dem et par gange føre racet. Ruten består af 16 km løb på grus og asfalt som efter min Garmin har 262 højdemeter - 64 km cykling på en 16 km ud-hjem med ialt 1070 højdemeter (igen efter min egen måling med Garmin). På cyklen er der en stigning på 2 km i starten som kommer op på 16 % meget kort, den er dog ret svær at køre ned af igen da der er dårlig udsyn, dårlig vej og modkørende cyklister, som gør det hele lidt mere spændende. Sidste løb er 8 km med 150 højdemeter (7,2 km efter min Garmin).
Feltet var ok stærk med bla. Joerie Vansteelant (sikker vinder) og Matt Moorhouse (nr. 2 de sidste 2 år) + det også talte som tysk mesterskab i langdistance duatlon.
Det var samlet start for alle og som altid var der mange der havde et hurtigt udlæg de første 500 meter. Jeg løb mig stille og roligt op gennem feltet sammen med Matt og David Vaughan. Forrest er Jorie og efter han Wim De Cort. Derefter en gruppe med nogle tysker som vi har ca 1 min til ved T1. Jeg føler ikke jeg har brugt alt for mange kræfter på første løb og er nr. 6 i tiden 54.56. På cyklen kommer jeg med Matt ind til 14 km hvor jeg ikke kan følge ham de sidste 500 meter af en stigning (bagefter tænker man om ikke man kunne have klemt ballerne samme der, men var nok bare blevet sat senere). Vi har overhalet de andre undtagen Wim Nieuwkerk og Joerie. Matt kommer op og køre sammen med Wim. Jeg kører alene de næste 20 km hvorefter Sebastian Retzlaff og Jochen Neyrinck kommer op bagfra. Her trækker jeg så en del også i modvinden, hvor jeg ikke rigtig bruger hovedet. Sebastian får derfor lov til at tage fronten de sidste 10 km. Jochen kommer ikke frem men bliver bagved hele tiden.
Sebastian kører altid stærkt på cyklen, men har sjællent et stærkt off-bike løb. Jeg har før ligget sammen med ham på cyklen og synes han er en alle tiders fyr som ikke er bange for at lave noget og som aldrig drafter. Jeg kunne virkeligt unde ham at han blev Tysk Mester (som han blev). Jeg var lidt bange for hvor meget Jochen kunne off-bike, men fik et hul til ham på den sidste nedkørsel mod byen og med et hurtigt skifte og lidt gas i starten af anden løbetur, kunne mine forældre fortælle mig at jeg havde 35 sek til ham efter 1,5 km og 1. 30 min til nr 3.. Jeg ville ikke risikere noget og løb derfor ret konservativt hjem, da 1,5 min er meget at skulle hente på 6 km.
Så det blev til en sikker 4. plads og havde man bare været tysker så havde jeg også været Tysk Mester:-).
Alt ialt en god dag med 30 graders varme. Det eneste øv var bare at jeg lige skulle ramme en lille kø på vejen hjem på 31 km som tog 6 timer at komme gennem. Så køreturen hjem blev lige pludselig til 13 timer hvilket mine ben godt kunne have været foruden.
Susanne vandt et flot kørt race af hende, med over 3 min til nr 2. Det virker virkelig til hun har fået det til at fungere i år. Det bliver spændende at se hende i Zofingen.
Nu er der ingen konkurrencer det næste lange tid og vil derfor hygge mig med nogle motions løb hvis kroppen vil men mere om det senere
|
