|
Skrevet af Maja Stage Nielsen
|
|
Torsdag, 14. juni 2012 13:13 |
|
Jeg har endnu ikke fået gang i tri stævnerne, men til gengæld har jeg løbet, løbet og løbet. Og det er gået godt :)
Den 17.maj løb jeg 10km ved Eventyrløbet, her blev jeg nr.2 og satte PR i tiden 36’24’’. Det var et super fedt løb at være med i, og da det var mit hold fra fys-skolen der stod for massagen efter løbet havde jeg fantastisk opbakning og et kæmpe heppekor – jeg hoppede dog lige selv en tur op på briksen, inden jeg gav mig i kast med de mange trætte ben der kom forbi. I søndags gjaldt det 9,2km ved Vestkystløbet, hvilket nok må kaldes hjemmebane… selvom jeg har gået flere kilometer på golfbanen i Esbjerg end jeg har løbet i skoven. De sidste 3 år har Kirsten Petterson vundet løbet, hun var desværre skadet og kunne ikke løbe i år. Jeg havde ellers glædet mig til en dyst mod hende! Jeg vandet løbet i tiden 33’51’’. I går pjækkede jeg fra onsdags cyklen for at løbe OGF’s Kvindeløb 10km –ikke for at se fodbold… Det gav en ny PR, da jeg vandt i tiden 36’19’’.
Nu står den på eksamenslæsning, og så glæder jeg mig til snart at køre nogle tri stævner! Det første bliver DM kort den 1.juli og så DM ½IM den 8.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. juni 2012 15:20 |