Siden sidst er der sket flere forskellige ting. Det giver sig selv, da det er et stykke tid siden, jeg har opdateret min blog. Samtidigt er grunden til at den ikke er blevet opdateret, netop at jeg ikke synes, der sker så meget. Jeg lever jo lidt i den daglige vinter-trænings-tromme-rum.

Min sæson sluttede som bekendt, da jeg i samråd med Michael Krüger vurderede, at det var for risikabelt at udsætte min fornyligt brækkede fod for 10km løb i høj fart, og jeg derfor meldte afbud til World cup-stævnet i Tonyeong, Korea. Det var rigtigt ærgerligt, og særligt, da det viste sig, at der kom et udbrud afsted på svømningen, som holdt hele vejen i mål, og som jeg måske kunne have været med i! Men sådan er det; jeg kan jo ikke være med, når jeg sidder derhjemme. Men alt i alt var det vel en forhåbentligt en klog beslutning, også set med fremtidige OL-briller.
I stedet for blev det en glidende overgang ind i vintertræningen. Den består i høj grad af styrketræning, stabilitetstræning og coretræning for at forbredre min muskulatur og styrke, men jeg svømmer stadigt væk 4 gange, cykler 3 gange og løber 4 gange i ugen, så lidt af den “normale” triathlontræning bliver det stadigt til. Jeg har netop fået mine ski til Odense, så ville der bare komme lidt mere sne igen, så er der mulighed for en tur på skiene. Den halve meter sne vi havde, smeltede på en dag. På grund af vintervejret er det meste cykling henlagt til mountainbike på landevejen eller større stier, og på de rigtig dårlige dage bliver det til en dobbelttur i spinningssalen. Mange triatleter hader spinning, men jeg kan på ingen måde forstille mig at det er mere spændende at sidde på hometrainer’en i kælderen. Jeg har faktisk taget et billede af mig på en meget mudderet dag på mtb. Det var før sneen faldt over DK.

Udover den daglige træningen bruger jeg en del tid på mit arbejde her hen over vinteren, og det er jo dejligt, når jeg har mulighed for at fordybe mig i andet end triathlon. Videnskablige forsøg, der involver patienter, som det jeg skal lave i løbet af foråret og sommeren, kræver at en lang række formelle krav fra bla. videnskabsetisk komité er opfyldt, og det tager lang tid at forberede og indhente den slags tilladelser. Men det lysner, så det er dejligt.
I det nye år bliver træningen flyttet til træningsresortet Playitas på den kanariske ø Fuerteventura i nogle uger, for at kunne øge cykelmængden og få kørt lidt på landevejscyklen inden det går løs med de første stævner. (Der kommer i øvrigt nye cykler i stalden, men mere om det i et senere blogindlæg.) Det betyder at uge 4, 5, 8 og 9 bliver henlagt til varmen og bakkerne ud for Afrikas kyst. Sæsonen starter for mig med World Cup stævnet i Mooloolaba i Australien allerede d. 27. marts, så det er der efterhånden ikke så længe til. Se i øvrigt punktet “season plan 2011″, som er opdateret med planen for det nye år. Det starter med 3 stævner på 4 uger i Australien og Japan. Det kan komme rettelser i stævneplanen undervejs, men foreløbigt er det sådan, vi har planlagt at bruge tiden og kræfterne. Planen er selvfølgeligt også afhængig af, hvordan det kommer til at gå, og kvalifikationen til OL 2012 er stadigt det fornemmeste mål.
Vi ses i sneen!