Blog
Træningsstatus
Skrevet af Henriette Lange   
onsdag 16. juni 2010
Nu er stævnesæssonen for alvor gået igang og der er blevet kørt nogle rigtige flotte resultater hjem af klubbens atleter. Jeg har desværre ikke været at finde på nogle startslister, da jeg har problemer med min højre fod og er nød til at tage den lidt med ro på løbet. Det er virkeligt ærgeligt men der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Jeg er under behandling og venter i øjeblik på at få foden MR scannet for at se om der evt er en bruskskade, en mus eller andet som kan give en forklaring på problemerne.
Læs videre...
 
Ny på holdet
Skrevet af Henriette Lange   
mandag 15. februar 2010

Hej derude

De fleste fra OTK kender mig nok eller ved hvem jeg er, men synes alligevel at jeg vil lave en lille præsentation af mig selv, nu hvor jeg har været så heldig at blive en del af elite teamet. 

Læs videre...
 
Ny på elite teamet
Skrevet af Henriette Lange   
søndag 14. februar 2010

Hej derude

De fleste fra OTK kender mig nok eller ved hvem jeg er, men synes alligevel at jeg vil lave en lille præsentation af mig selv, nu hvor jeg har været så heldig at blive en del af elite teamet.

Mit navn er som sagt Henriette Lange, jeg er 23år og læser til daglig medicin på syddansk universitet, som jeg startede med i sommeren 2008. Op til sommerferien sidste år synes jeg at dagene begyndte at minde lidt for meget om hinanden, så det var tid til at finde på et eller andet nyt, og så besluttede jeg mig for at prøve kræfter med triathlon. Jeg havde en badedragt liggende i en skuffe, en gammel racercykel stående i skuret, og ja løbeskoene, de stod også godt støvet til i skabet - udstyret var der jo, så det var bare med at komme igang med træningen. Jeg blev med det samme bidt af sporten, og da jeg fandt ud af at der manglede en pige til DM for hold, gav jeg den en ekstra skalle med træningen, for synes det kunne være en rigtig fed måde at se hvordan konkurrencerne foregik og lære nogle af alle de små tricks som er guld værd i skiftezonerne. Jeg kom med på holdet og sammen med Line og Michelle vandt vi DM sølv. Oplevelsen gav mig blod på tanden til at blive endnu bedre, så vinteren har gået med en masse træning, og i fredags kom jeg hjem fra en to ugers lang træningslejr på lanzerote. Det var en hel kanon tur, hvor der virkelig blev trænet igennem, og jeg fik lov til at bestige mit første bjerg (men bestemt ikke det sidste:). Træningslejren blev afløst af endnu to dages hård træning ved OTK´s svømmeweekend i Esbjerg hvor svømmeteknikken blev filet lidt til. Man bliver mærkelig nok træt af alt den træning, og lige nu ser jeg frem til et par rolige dage, hvor jeg kan få indhentet lidt af det forsømte på studiet.      

Det var kort om mig og min indtræden i sporten. I hører nærmere herfra, når der sker noget nyt på fronten:)   

Mvh Henriette