DM i duathlon på søndag
Skrevet af Rasmus Stubager   
onsdag 05. maj 2010
På søndag køres første afdeling af Blueseventy Cuppen 2010. Der er i alt 50.000 kr. fra Blueseventy at konkurrere om i elitedivisionen og OTK vil selvfølgelig kæmpe med om at stryge helt til tops i denne sæson!

 

Første afdeling af Blueseventy Cuppen 2010 er DM i Duatlon som ligesom sidste år afholdes i Aalborg. Distancen er 10km løb – 40km cykling – 5km løb. På cykeldelen er det tilladt at drafte, så det handler i høj grad om at være med i den store forventede gruppe efter de første 10km løb.
Fra OTK stiller Sune Zoffmann, Esben Kaczmarek, Finn Kaczmarek og Jens Koefoed til start i herrenes race og Line Jensen i kvindernes race.

Det bliver spændende at se om nogle af de hurtige løbere vælger at stikke af fra start. Sidste års nr.2 og 3, Chris Fischer og Aksel Nielsen er til start. Derudover er der hurtige løbere som Søren Binderup, Hans Daugaard og Jens Petersen-Bach. Der er i alt 24 herrer på startlisten.

Line Jensen er forsvarende mester hos kvinderne og må også påtage sig favoritrollen i år. Ikke mindst efter hendes enormt flotte 3. plads i World Cuppen i Mexico for 3 uger siden. Hun kommer op i mod et rimelig stærkt felt med bl.a. Joan Blafoss, Susanna Skylv og Susanne Svendsen.

Startlister kan findes her

Spændende bliver det i det nordjyske på søndag!

 

Sponsor