Line nr.15 i pengestærk World Cup
Skrevet af Rasmus Stubager   
søndag 13. juni 2010
Line løb for kort tid siden over målstregen som nr.15 i den prestigefyldte Hy-Vee triathlon I Des Moines, USA. Der var 200.000$ til vinderen Emma Snowsill der nu, sammen med Rasmus Henning er de eneste der har vundet i Des Moines to gange.

Allerede efter den første svømmerunde på 750m havde amerikanerne Hayley Peirsol og Sara McLarty ikke overraskende fået et stort forspring til den næste gruppe med bl.a. Line Jensen. Efter 1500m havde de to i front lidt over et minut til en gruppe med 27 triathleter. Line kom ud ad vandet som nr.12 og viser dermed stærk stabilitet ved igen at vise sig som en af de allerstærkeste svømmere på World Cuppen. Noget der er meget værdifuldt da hun så vil være at finde i første gruppe hver gang.

På cyklen arbejde de to amerikanere sammen, og holdt en stor gruppe med 24 triatleter bag sig over de 40km. I tredje gruppe sad Emma Snowsill, kun 30sek efter Lines gruppe. Det skulle vise sig at være nok for Snowsill til at tage sejren. På løbet leverede hun nemlig en fantastisk præstation og løb de sidste 10km afsluttende på 34.04… Der var ikke så meget at gøre for de nærmeste forfølgere, men der blev dog kæmpet med alt hvad hver enkelt atlet indeholdt for i Des Moines er der nemlig mange, rigtig mange penge at kæmpe om. Også for de sekundære placeringer. Således er der fx 9000$ for en 10. plads, 3500$ for at blive nummer 20 og 2000$ for at blive nr.50!

For at gøre Line præstation færdig, så løb hun hjem på 37.57. For en uge siden i Madrid løb hun hjem lige over 40 minutter. Trods problemer med hoften viser hun rigtig gode takter og får meget vigtige point til verdensranglisten og dermed til kampen om at kvalificere sig til London 2012

 

Sponsor