Onsdag fløj vi til Bilbao. Jeg er endnu engang heldig at Lisbeth vil tage med mig! Fra Bilbao med bustransfer op i 550m højde til Vitoria-Gasteiz som er hovedstaden i Baskerlandet.
Torsdag tog vi op til T1, hvor svømningen skulle foregå. Der var helt enormt flot, der vil jeg gerne hen igen! Svømningen var i en rigtig dejlig sø med rigtig godt fladt vand og det var en oplevelse bare at svømme ud i søen og kigge på landskabet.. Men nu handlede det jo mest af alt om EM i triathlon! Jeg var fint svømmende og generelt havde jeg en forventning om at gøre det rigtig godt til EM fordi træningen har kørt rigtig fint på det sidste og som nedtrapningsdagene gik, blev jeg mere og mere frisk.
Fredag skulle vi overstå træningen hurtigt og så hjem på hotellet og slappe af og spise, men det gik ikke helt problemfrit. Efter Martin havde været til pressemøde skulle vi cykle lidt af ruten op til svømmestart og stort set samtidig opstod der problemos med Martins og mit udstyr. Martins leje i den ene pedal var røget og kablet til min forskifter var rykket løs. Vi tilbragte derefter 3,5 timer med at finde en cykelbutik og vente på at siestaen var ovre inden vi kunne checke ind ude i T1… Men en hektisk optakt giver jo gode resultater (synes jeg at jeg har hørt?)

På racedagen følte jeg mig klar og ret nervøs, men sådan skal det være. Min plan var at svømme med front og evt. svømme fra hvis jeg følte mig rigtig meget ovenpå. På cyklen ville jeg bide mig fast og vurdere situationen efter 45min.
Svømningen gik OK. Der var 1660m ud til første bøje og der blev svømmet ret langsomt, men i respekt for distancen ville jeg ikke svømme fra allerede inden første bøje, så jeg lå og kiggede på Eneko Llanos badehætte med nr.20 hele vejen derud! Da vi rundede første bøje kunne jeg intet se forude! Jeg troede mine briller var gode at svømme med i solen, men nej! En kombination af stærk sol, duggede briller og skumsprøjt er ikke super. Jeg prøvede adskillige gange at danne mig et overblik, men kunne hverken se førekajak eller bøjer, så jeg blev i gruppen. De sidste 500m kunne jeg se bredden, men der satte Martin godt tempo og så kunne jeg ikke komme væk.. men ok, vi var vist 7 mand i første gruppe og jeg følte mig meget klar til at komme ud på cyklen og være opmærksom fra start.

Til briefing blev der annonceret at der skulle være 12m fra forhjul til forhjul. Så er det jo aldrig til at vide om der bliver dømt efter de regler eller ej, men jeg ville ikke risikere noget med 3-4 motorcykler ved min side og holdt god afstand til Martin. En spanier (senere disket for draft) og to russere passerede mig og lagde sig ind bag Martin, lidt efter kom Eneko Llanos forbi, så jeg lå i sjette position efter 5-6km. Jeg fik lidt energi indenbords og min puls faldt meget hurtigt til EM-puls, så jeg besluttede at jeg ville køre frem da jeg forventede at Martin og Llanos ville begynde at tonse derudaf inden længe. Først var der dog lige et T-kryds der skulle klares, men af en eller anden årsag kom jeg alt for dårligt ind i kurven, og kom alt for tæt på en faretruende grøft, hvor jeg dog nåede at redde den trods det at der var lidt grus og knoldet asfalt. Det var sgu tæt på, tænkte jeg, videre! Men mit forhjul slog helt vidt, så jeg stoppede og så at en eger var revet ud af navet. Rullede lidt videre men intet at gøre. Jeg tror de gamle mænd i vejkanten skævede lidt til den danske triatlet der gik amok i nærheden af dem…

Det er jo altid let at sige ting efter racet og jeg havde kun kørt 10km da det her skete, men benene føltes utrolig gode og det er svært at sige hvad det ville have rakt til i slutstillingen. Nu skal jeg lige sunde mig lidt oven på det med et par feriedage i San Sebastian og så er det full spead ahead igen!