Endnu engang var Guldborgsund ramme om et fantastisk godt DM stævne ved sukkerfabrikken. Efter min 4. plads ved DM-sprint var jeg virkelig motiveret for at gøre alt hvad jeg kunne for at komme på podiet, men jeg havde lidt regnet med at Rasmus Henning ville koncentrere sig om sine forberedelser til Ironman Roth. Så da han, Jens Toft og Rasmus Petræus stod på startlisten, kunne jeg godt se at det ville kræve et vellykket ræs, hvis bare jeg skulle opnå 4. pladsen. Men det er jo med at være der når det sker, for ingen kan gardere sig mod mekanisk defekt, og det kunne jo også være at en af dem bare havde en dårlig dag.

Det var derfor min plan at svømme så let som muligt med 1. gruppe, da der jo var en del stærke svømmere med, og så bare håbe på at Henning og evt. Petræus blev hægtet af. Optimalt ville det være Toft, Petræus, Fredrik Seistrup og mig som kom sammen ud på cyklen og så bare af sted, idet alle så virkelig ville have en interesse i at arbejde hårdt for at få et forspring inden løbet. Men 1. gruppe på svømningen blev ret stor, Thomas Dybdahl lå i front med Petrus ved sin side, og jeg kom ret hurtigt til at ligge bag ved de to, med Toft på min venstre side, og en anden som senere viste sig at være J. Petersen Bach på min højre side. Her besluttede jeg mig for at blive liggende, for hvis Dybdahl satte sit sædvanlige tempo, burde det være mere end hurtigt nok til at få "rystet træet".

Jeg kommer op af vandet som 3’er lige foran Toft, men Rasmus Henning er lige bag mig, og det samme er Jacob Petersen Bach, og heldigvis også Fredrik Seistrup.
I T1 går det så helt galt, af en eller anden idiotisk grund løber jeg hen til Ole Vinnergaards Giant i stedet for min egen, til trods for at jeg vidste at jeg bare skulle løbe efter de kæmpe FFWRD hjul! Nåede da　lige at smide mine briller og　badehue i hans kurv, inden jeg opdagede at det ikke var mine sko som stod der...　Og så kan jeg ikke få min våddragt af da jeg når hen til min egen cykel, så jeg er totalt sat ud af T1, og da Henning og Petræus forsøger at sætte Toft af, kører de virkelig stærkt foran. Jeg henter rent ud sagt ikke en skid ind på dem på de første 5km, men ligger bare 75-100m bag dem og okser. På det tidspunkt sidder Fredrik stadig deroppe, og JPB og Dybdahl har jeg for længst passeret. Men ved ca 7km henter jeg ret meget på dem igennem svingene, men der hænger Fredrik (jeg troede at han måske havde overskud og bare ventede på mig for at køre mig op, men han var åbentbart ved at tage sine sko på, og fanger ikke mit hjul da jeg kører forbi. Nå, men jeg gir den lige en ekstra tak, for jeg er ved at være presset helt til grænsen, og får endelig lukket hullet efter ca. 8 meget hektiske kilometer, og kan endelig tage mine sko på. Jeg sad med en lidt træls følelse af at have spildt mange af de kræfter jeg havde sparet op på svømningen, ved at jeg ikke kom med ud af skiftet. Men derfra arbejder vi rigtig godt sammen, og der er ro på i gruppen og enighed om at arbejde sammen. Jeg ville ikke prøve på noget, for selvom det føltes rigtig let at sidde med og skiftes til at tage føringer, var jeg usikker på hvor meget min jagt havde kostet hvis jeg pludselig kom til at sidde alene sammen med Toft. Så det var lækkert at kunne stille cyklen med friskere ben end jeg nogensinde har prøvet før, T2 gik rigtig godt, og da jeg på de første to km får 3.13 - 3.26, sætter jeg tempoet lidt ned og rammer derefter 3.28-3.37 på de resterende km. Fra 3. km vidste jeg at jeg kunne holde ca 3.30, og så måtte jeg bare håbe på at Binderup ikke kunne hente de ca. 2.40 som vi havde i forspring ud af T2. Først ved sidste vendepunkt er jeg sikker på at jeg kan holde ham bag mig (vi løb på en 1,25km strækning, dvs 4 ture af 2,5km), og har overskud til lige at øge lidt. Så jeg havde en rigtig god løbe og cykeloplevelse (jeg tror vi cykler 2min hurtigere end jeg gjorde sidste år alene, og jeg får igen hurtigste cykeltid, denne gang fordi jeg jo lige skal køre frontgruppen ind.) Men alt i alt var det en virkelig god dag, og nok min hidtil bedste præstation som triatlet. Jeg får endelig vist at jeg har flyttet mit løbeniveau markant i løbet af vinteren, og faktisk ret markant i løbet af de sidste par måneder. Da vi løb OTK cup på 10km i april løb jeg 36.00 på en ren 10’er, i søndags havde jeg 34.53 efter 10,00 km på mit GPS-ur, og 35,08 i mål. Så uanset om ruten var præcis eller ej er det ca. 1 minut hurtigere end det hurtigste jeg hidtil har løbet på 10 km.

Nu starter træningen frem mod DM-lang, et stævne som jeg også glæder mig rigtig meget til. Desværre er vores planlagte højdetræningslejr i Frankrig blevet aflyst, så det bliver hjemme i DK at formen skal have endnu et tak opad. Men først går turen til Irland på fredag, hvor Line skal køre EM på lørdag og herrerne skal køre søndag. Det glæder jeg mig også til!
　
mvh Emil