Kort status
Skrevet af Rasmus Stubager   
mandag 05. juli 2010
Efter nedturen til EM er jeg igen i gang med en god omgang træning! Jeg skal køre VM lang i Immenstadt d. 1. august, så det er hvad træningen er lagt an mod! Ugen efter er der DM lang som jeg også forventer at køre.

VM, det bliver stort! Cykelruten ser barsk ud på papiret med små 2000 højdemeter, så der skal virkelig arbejdes på 2-hjuleren de næste uger. Optakten bliver rigtig god, jeg skal nemlig til Provence syd for Mount Ventoux på ferie/træningslejr med familien fra 9 – 24 juli. Der bliver dermed god mulighed for at få nogle bakkede kilometers træning.

Jeg kom hjem fra Spanien i tirsdags og så begyndte jeg at træne hårdt igen med det samme. Jeg var også godt træt i benene i går efter 5 dages cykling i træk. Men vejret har jo ikke tilladt at man ikke kommer af sted! Jeg fik også svømmet 4 dage i træk og det kan være at det var derfor at jeg var rigtig godt svømmende til træning i dag..