Elitekraftcenter, Odense Triathlon Klub
OTK har i en årrække været Elitekraftcenter under Dansk Triathlon Forbund (DTriF). Formålet er at skabe et elitemiljø uden for landsholdet og derved sikre rekruttering af atleter dertil. Siden starten har kraftcenteret fostret adskillige landsholdsatleter, samt haft atleter udtaget til diverse internationale mesterskaber gennem de sidste mange sæsoner!
EKO (Elite Kraftenter Odense) har et godt samarbejde med SportEvent Fyn og Odense Kommune, som bl.a. betyder at atleterne har rigtig gode forhold, ikke mindst på grund af at svømmetiderne efterhånden er blevet favorable.
EKO har sit eget budget. Det økonomiske grundlag er skabt af DTriF, Odense Kommune og OTK.
Vi tilbyder atleter udgiftsdækning eller tilskud til følgende:
- · Startpenge og transport til nationale mesterskaber (alle DM’er)
- · Licens under Dansk Triathlon Forbund
- · Fysioterapi (tilskud til fysioterapi efter kraftcentertrænernes vurdering af problemet)
- · styrketræning
- · Træningssamlinger og tilskud til træningslejr
Udtagelseskriterier for Elitekraftcenter OTK
I Odense Triathlon Klub har det stærke elite træningsmiljø været en afgørende faktor for, at vi har skabt rigtig mange rigtig gode triatleter i løbet af de sidste 10 år. Det er klubbens klare mål, at eliten skal være med til at skabe et fordelagtigt træningsmiljø, ikke kun for eliten, men for hele klubben. Det vil skabe en synergieffekt og det er måden hvorpå vi kan blive ved med at få nye folk ind i elitemiljøet.
For at blive en del af Elitekraftcenter OTK er det derfor et afgørende kriterium, at man vil være en del af fællestræningen i klubben (se træningstider nederst på siden). Derudover skal man stræbe efter at deltage i DM stævnerne.
Det er kraftcentertrænerne der udtager atleterne . Vi udtager atleter der kan være med til at præge DM stævnerne, men også atleter som vi mener er lige på vippen til at kunne være med i elitefeltet til DM stævnerne.
Alle udtagelser sker ud fra en subjektiv vurdering. Der vil altså ikke blive opsat specifikke krav der skal opnås for at blive udtaget.
Værdigrundlag for Elitekraftcenter OTK .
1. Vi bidrager altid til at vores træningsmiljø udvikles. Det sker gennem deltagelse i kraftcenterets træning med stor motivation og positiv tilgang. Gennem træningmiljøet søger vi synergieffekt og øget motivation.
2. Vi arbejder altid efter at skabe de bedste rammer for vores træningsmiljø, således at det er attraktivt deltage og vi tilstræber altid maximal udnyttelse af rammerne.
3. Vi har forståelse for at vi kan rammes af skader og har tålmodighed til genoptræning.
4. Vi prøver at hjælpe hinanden igennem kriser og kraftcenteret tilstræber at tilknytte professionel hjælp. Gennem træningsmiljøet hjælper vi atleterne tilbage til konkurrenceniveau.
5. Vi skal rumme vores forskellige personligheder.
6. Vi tilbyder talenter der kan bidrage positivt til træningsmiljøet et wildcard. Wildcardatleter skal vise deres berettigelse ved stræbe efter direkte kvalifikation. Kraftcenteret skal have tålmodighed til udvikling af atleter, og gennem træningsmiljøet udvikle subeliten til kraftcenterkvalifikation.
7. Vi accepterer på ingen måde brug af doping og usportslig optræden i vores træningsmiljø og konkurrencer.
8. Vi fordeler vores ressourcer individuelt efter atleternes sæsonplan. Sæsonplanen stræber efter Dansk Triathlon Forbunds hovedformål med Kraftcentrene – nemlig kvalifikation til landsholdet og deltagelse i landsholdsaktiviteter.
Alle spørgsmål vedrørende træning i kraftcentret bedes rettet til Finn Kaczmarek, mens organisatoriske og andre praktiske spørgsmål kan rettes til Esben Kaczmarek.
Faste træningstider 2012
| Ugedag | Træning | Tid | Sted |
| Mandag | Svømning | 16.00-18.00 | Uni |
| Tirsdag | Løb | 18.00-19.30 | Klubhuset |
| Onsdag | Svømning | 06.30-08.00 | Uni |
| Onsdag |
Cykling (fra 1/3) |
18.00-20.00 |
Klubhuset |
| Torsdag | Svømning | 16.00-18.00 | Uni |
| Fredag | Svømning | 16.30-18.00 | Uni |
| Søndag | Cykling | 09.30-12.30 | Skovsøen |








