Den bedste måde at begynde med triathlon i OTK, er ved at møde op til fællestræning.
For nye anbefales det at starte til løb om tirsdagen, her du her vil møde vores træner Aage Jensen, der står for vores mere sociale træning og kender klubben rigtig godt. Han vil byde dig velkommen og finde den gruppe du kan løbe med i. Er du ikke helt nybegynder kan du også komme om mandagen til svømning, hvor vi har vores 2 rigtig gode svømmetrænere på kanten.
Svømmetræningen ledes af Kasper Gejl og Lars Olesen og Julie Hviid. Begynderne undervises af Lars og Julie, mens Kasper tager sig af de øvede svømmere. Træningen består af både teknik og udholdenhedstræning. Selvom du kun mestrer brystsvømning, kan du sagtens møde op til træning, idet der også foregår indlæring af crawl helt fra bunden.
Løbetræningen er altid inddelt i niveauer fra middel til elite, og det vil være en fordel for dig, at have løbetrænet inden du starter. Turene øges gradvist afhængigt at mål, ambitioner, og sæson.
Tirsdag trænes der både fart og udholdenhed. I foråret og sommeren fokuseres der mere på hurtighed med henblik på eventuelle stævner. Torsdag trænes der langdistance, og der kan med fordel skrives på forum inden, da tempoet afhænger af de fremmødte. Lørdag er der fokus på teknik - ofte løbes der på atletikstadion.
I vinterperioden består cykeltræningen af MTB Kombipas om onsdagen og landevejstræning søndag formiddag. Alle, begynder som øvet kan køre MTB træning om onsdagen, mens søndagscyklingen kræver, at du har cykeltrænet før. Til al cykling i klubregi er det påkrævet at du kører med hjelm.
Før din første cykeltræning kan det være en god ide, at kontakte Jens Petersen-Bach fra træningsudvalget - Han hjælper med gode råd.
Husk altid ekstra slanger, dækjern, pumpe, penge, sportsdrik m.m.
Hvis du aldrig har trænet triathlon før, er det vigtigt at bygge din træning langsomt op, både hvad angår tempo og mængde. I OTK kan du få vejledning og følge de programmer, der foreligger for fællestræningen.
Udover den daglige træning afholdes der weekend-træningssamlinger, hvor der eksempelvis fokuseres på træningsopbygning eller den specifikke træning af en af de tre discipliner.
I påsken er der tilbud om en længere træningslejr til udlandet. F.eks. til Mallorca. Der er også løbene sociale arrangementer eks. klubaftener og fællesspisning. Ikke at forglemme den obligatoriske klubfest i efteråret. I løbet af sommeren er der fælleskørsel til en række stævner, hvor der både er distancer for motionister og elite.
OTK har masser af tilbud til dig hele året rundt. Udover at være en klub, hvor der trænes, er det også et sted med en humoristisk tone og godt kammeratskab. - Vi hygger os....og dyrker sporten på en fornuftig måde.
Velkommen i OTK
Se træningstider samt klubbens øvrige aktiviteter for hele året på kalenderen.
Har du spørgsmål om træning, triathlon eller klubben kontakt da Aage Jensen på Tlf.: 53 62 10 71.








