Skoletriathlon
Odense Skoletriathlon
Siden 1994 har der hvert år i og omkring Odense Friluftsbad været afholdt Skoletriathlon på distancen 100 meter svømning, 10 km cykling og 2 km løb.
Deltagerne er fynske skolelever fra 5.-, 6.- og 7. klasse, der med Odense Friluftsbad som udgangspunkt kæmper om at komme først igennem 1/20 "Ironman".
Efter at have svømmet i det opvarmede bassin forlader deltagerne stævneområdet og cykler på en afmærket og særdeles trafiksikker cykelrute tilbage til Friluftsbadet, hvorfra de løber langs med jernbanen og Odense Eventyr Golf på deres vej mod mållinien i Friluftsbadet.





