Løbetræning i OTK

Der er fælles løbetræning i OTK to gange om ugen. Om tirsdagen løber vi tempo / intervaller, mens lørdagsløb er længere løbetur i roligt tempo.

Hvis du er begynder eller gerne vil have en prøvetræning, anbefaler vi derfor, at du først møder op til lørdagsløb, da det kræver et vist niveau at deltage i tirsdagsløb. 

Tirsdagsløb

Der er løb hver tirsdag fra kl. 18 til 19. Mødestedet er foran klubhuset i Adamsgade. 

Programmet består af ca. 15 minutters opvarmning, hvor vi løber ud til den strækning / runde, vi løber på. Derefter løber vi intervaller på mellem 500m og 3 km. Uden for sæsonen fokus er oftest fart og pace.

Vi har ofte løbet mere end 10 kilometer alt i alt med opvarmning og nedvarmning, når vi er tilbage ved klubhuset efter endt træning. Derfor skal du være opmærksom på, at du skal have et vist løbeniveau, for at du kan deltage i tirsdagsløb. 

Vi løber opvarmning ud til det sted, hvor der løbes runder. Herefter følger vi et program, som træneren har lagt. Træningen er niveaudelt, således at løbere med et højere niveau løber længere / mere intenst eller med kortere hvil end mindre rutinerede løbere. På den måde er træningen tilrettelagt, så alle bliver udfordret. 

Lørdagsløb

Om lørdagen løber vi cirka en time i et roligt tempo. Træningen er mindre udfordrende end om tirsdagen, og derfor er lørdagsløb også ind god start på løbetræning i klubben for mindre rutinerede løbere. 

Mødestedet er foran havnebadet i Odense om lørdagen kl. 9. Efter løbetræningen tager vi ofte en dukkert i havnebadet og en tur i saunaen, så tag badetøj med. 

Sikkerhed og træning i mørke

I OTK prioriterer vi sikkerheden i forbindelse med fællestræning. Derfor beder vi alle om som minimum at medbringe ID under træningen i tilfælde af, at der skulle ske en ulykke. Medbring også gerne en mobiltelefon, hvis det er muligt. 

Om vinteren foregår meget af træningen efter at det er blevet mørket. Derfor er det en god idé at være iført tøj i lyse, letgenkendelige farver, ligesom vi opfordrer medlemmerne til at bære markeringslys som for eksempel blinkende armbånd / veste. 

© Copyright - OTK - Odense Triathlon Klub